Projekter

Presset på den akademiske frihed kommer både indefra og udefra. Internt på universiteterne, har DFIR vist, at 50 procent af forskerne frygter, er blevet truet med eller har været udsat for repressalier ved at udtale sig om ledelsens beslutninger.

Ligeledes har der de senere år kommet flere undersøgelser samt kampagnen #pleasedontstealmywork, der har peget på, at især yngre forskere ofte er udsat for et enormt pres fra seniorforskere til at bryde regler for forskningsintegritet. Eksternt har vi set flere eksempler på chikane af forskere samt pres fra økonomiske interesser, der har resulteret i sager som oksekødsrapporten, de dobbelte mundkurvskontrakter og adskillige andre sager. Uforpligtende anbefalinger og strategier har vist sig ikke at have nogen effekt på udfordringerne. Vi er derfor nødt til at oprette nogle konkrete infrastrukturer, der kan styrke den akademiske frihed.

Herudover ser vi i denne tid et pres på vores demokrati, da kløften mellem viden og samfund synes stadigt større. I omsorg for det samfund, som vi er en del af, ønsker vi derfor at skabe nogle konkrete infrastrukturer, der kan mindske denne kløft og være til gavn for oplysning af demokratiet. Derfor forhandler vi i øjeblikket med forskningsordførerne om at oprette følgende: 

  • Sikring af forskningsfriheden fra eksterne angreb og pres udefra kræver løbende monitorering, opfølgning, undersøgelse og normativ magt til at påtale brud. Med inspiration fra den europæiske monitorering af pressefrihed, foreslår forskerbevægelsen med en gruppe under akademikerne derfor at oprette en permanent monitoreringsenhed for forskningsfrihed, som ville være den første af sin slags og forhåbentlig forbedre Danmarks internationale placering målt på graden af akademisk frihed. Det indledende og undersøgende arbejde er allerede indledt af en gruppe under Akademikerne.

  • Yngre forskere skal være meget bedre beskyttet, end de er i dag. Undersøgelser peger på, at 30-50 % af de ph.d.-studerende bryder regler for god forskningsintegritet på grund af pres fra ofte ældre forskere. Ydermere har den nye rapport fra VIVE vist, at der findes en udbredt sexisme især rettet mod yngre kvindelige forskere på universiteterne, hvoraf en del udspringer fra ledelsen selv. I dag findes der ikke nogen uafhængig instans, der kan rådgive og støtte med henblik på klagesager. Sagerne skal i dag klares internt på de enkelte institutter, hvor de yngre forskere ofte støder panden mod en mur af indspisthed og forviklinger blandt seniorforskerne. Konsekvenserne ved at gå imod presset kan være meget grelle og vejen til de interne praksisudvalg er stejl med risiko for repressalier fra ledelsen. Det fører til, at mange unge talenter vælger forskningen fra og dermed et enormt tab af idépotentiale.

  • I dag er det en jungle for borgere, journalister og beslutningstagere at finde frem til den rette ekspertise. På grund af universiteternes konkurrence går vejen igennem et skævvredet google eller universiteternes egne korte ekspertlister. Derudover er mange artikler ikke offentligt tilgængelige, hvilket kun kan løsnes op for i fællesskab. Et frit flyvende universitet af alle forskere inklusive data og artikler ville kunne skubbe på open acces-dagsordenen samt muliggøre nem og transparent adgang til viden. Herudover ville det også være oplagt at inkludere undervisningsmoduler samt undervisningsmateriale. Professionsuddannelserne samt velfærdsforskningen indtænkes ligeledes som en del af dette system. Det er tænkt som en viderebygning af NORA, som er et arbejde under uddannelses- og forskningsstyrelsen.

  • Til at huse ovenstående projekter, ville det være oplagt at have en fælles forskerorganisation og et fælles sted, hvor forskere frit kunne mødes udenfor de vante rammer – som så ofte er præget af konkurrence og en grad af silotænkning. Et fælles netværk af forskere uden hensyntagen til hierarkiske strukturer, ville kunne give grobund for nye faglige netværk og måske endda udvikling af frie universiteter eller frie forskerfællesskaber på sigt.