På grundlovsdag ønsker bestyrelsen i Forskerbevægelsen derfor at gøre opmærksom på, at det oplyste demokrati er under pres. Styrkelse af den akademiske frihed er afgørende for at sikre forskernes samlede rolle som en kilde til viden, der er uafhængig af økonomiske interesser og politiske dagsordener

”Vi er i en tid med hurtige nyheder og et politisk system, som der er mindre tillid til end nogensinde. Vidensgrundlag for diverse policy-områder, som f.eks. på klima- og miljøområdet, bliver i højere grad politisk bestilt og måske endda direkte manipuleret eller fordrejet for at passe til bestemte politiske dagsordner. Derfor er det afgørende, at forskerne får den frihed og uafhængighed, som kræves til at kunne føre kritisk eftersyn af de politiske processer og tilvejebringe troværdig viden til gavn for samfundets udvikling,” siger nyvalgt bestyrelsesmedlem i forskerbevægelsen og lektor ved Institut for organisation på CBS, Christoph Ellersgaard.

Stiig Markager, Professor i havmiljø ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, fortsætter: ”Udfordringen er dog, at forskerne ikke har den nødvendige uafhængighed og dermed troværdighed i dag for at kunne agere som en slags ’femte søjle’ i demokratiet. Både politiske og erhvervets interesser spiller en al for stor rolle på universiteterne i dag, hvor økonomien er baseret på en vedvarende tilførsel af ekstern forskningsstøtte. Forskerne oplever ofte, at visse spørgsmål og svar er ubelejlige for erhverv, offentlige myndigheder eller politiske interesser. Samtidig ved vi, at nogle vil gå langt for at hindre, at ubekvem forskning udføres eller bliver offentliggjort. Derfor ender mange forskere med at holde sin kæft – eller i hvert fald ikke stille de kritiske spørgsmål, som vi faktisk har brug for.” 

Valeska Slomianka, Ph.d-stipendiat på og forperson for Ph.d.-foreningen på DTU, tilføjer: ”Herudover er der udviklet sig en frygt -og tavshedskultur blandt forskerne. Værst står det til blandt yngre forskere, hvor en undersøgelse fra sidste år viste, at omkring hver tredje ph.d.-studerende ikke ønsker at udtale sig om egen forskning til pressen. Det skyldes både den generelle debattone i medierne, men også det kedelige faktum, at en del forskere efterfølgende har været udsat for chikane fra borgere eller endda fra politikere”.

Steen Nepper Larsen, lektor i uddannelsesvidenskab på DPU, understreger at også universitetsloven fra 2003 har været med til at gøre forskerne tavse og mindre kreative: ”Ledelsen på de danske universiteter umyndiggør forskerne, som var det børnehavebørn. Vi har i Danmark den mest top-down styrede ledelsesmodel i verden, der gør at ledelserne først og fremmest er ansvarlige op ad til. Derfor gør de alt i verden for at opfylde eksterne krav og slår derfor oftere hårdt ned på kritiske historier eller kritiske røster. Hvis vi skal styrke den akademiske frihed, ville det derfor være oplagt at se på, hvordan man kan revidere den håbløst umoderne universitetslov til at kunne rumme mere internt demokrati.”

Forskerbevægelsen ønsker derfor et møde med uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund for at drøfte mulighederne for styrkelse af den akademiske frihed i Danmark samt behovet for en revision af universitetsloven.

Baggrund:

Danmark er et af de få lande, som ikke har haft en fælles forskerorganisation og forskerne har derfor stået alene eller i bedste fald opsplittet mod presset internt på universiteterne samt eksternt mod politiske og økonomiske interesser.

Sidste år lavede Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) en undersøgelse af universiteterne i anledning af 20-året for universitetsloven. Den konkluderede, at universitetsloven har givet problematiske følger internt på universiteterne, herunder manglende demokrati og en forskningsfrihed, der er under gevaldigt pres. Herudover placerer flere studier Danmark i bunden, når det kommer til akademisk frihed. Blandt andet et studie, hvor Danmark ligger nummer 24 ud af 28 EU-lande i graden af akademisk frihed. En rapport fra tænketanken Justitia (2021) placerer ligeledes Danmark i bunden blandt de nordiske lande.

Forskningsfrihed, undervisningsfrihed og forskernes mulighed for at deltage i samfundsdebatten er fuldstændig afgørende i udviklingen af vores samfund og er én af grundpillerne i et oplyst demokrati.

Den nye bestyrelse i Forskerbevægelsen er:

• Adam R. Jensen, Forsker ved DTU Construct

• Christoph Ellersgaard, Lektor ved Institut for organisation, CBS

• Henning Salling Olesen, Professor emeritus ved Institut for Mennesker og Teknologi, RUC

• Jes Søe Pedersen, Lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet

• Katrine Zeuthen, Lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet

• Liv Bjerre, Adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

• Maria Toft, forhenværende ph.d.-studerende i Statskundskab ved Københavns Universitet (nu selvstændig)

• Nana Vaaben, Docent ved Københavns Professionshøjskole og lektor ved Københavns Universitet

• Ole Wæver, Professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

• Petar Durdevic, Lektor ved AAU Energy, Aalborg Universitet

• Steen Nepper Larsen, Lektor ved Campus Emdrup, DPU, Aarhus Universitet

• Stiig Markager, Professor ved Institut for Ecoscience - Marin biodiversitet og eksperimentel økologi på Aarhus Universitet

• Torkil Clemmensen, Professor ved institut for digitalisering , CBS.

• Valeska Slomianka, Ph.d-stipendiat DTU HEALTH TECH og forperson for Ph.d.-foreningen på DTU

  LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/forskerbevægelsen

   

  Presseansvarlig / kontakt:

  Maria Toft

  Toftmaria@gmail.com

  Tlf. 20690612