Registreringer af sager om forskningsfrihed

Listen omfatter sager, som Heine Andersen siden 2009 har registreret og i mange tilfælde været med til at opklare. Listen omfatter kun sager, der har været fremme i offentligheden, og i alle sager foreligger der dokumentation, der viser krænkelser. Kun i få tilfælde har sagerne fået konsekvenser for ansvarlige i form af påtale eller andre sanktioner. I et tilfælde er en institutleder fratrådt. I et andet tilfælde har en ansvarlig dekan og en institutleder efter sagen ikke fået fornyet ansættelse ved udløb, men uvist om det har noget med sagen at gøre. I et tilfælde er der udbetalt erstatning. I enkelte tilfælde er det omstridt, hvem der kan holdes ansvarlig for krænkelserne, om nogen.

Sidehenvisninger er, hvis andet ikke er angivet, til Heine Andersens bog Forskningsfrihed, 2018 udg. Her findes også henvisninger til dokumentation.

1.       2003, december.  En professor i økonomi ved SDU fik af institutlederen beslaglagt en rapport, hvori han kritiserede kollegers resultater. Efter at dele af rapporten blev offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift og efter en klage gennem alle instanser op til ombudsmanden, blev rapporten frigivet igen (s. 317ff).

2.       2009-10. Burkarapporten. En arbejdsgruppe under Indenrigsministeriet bestilte en ”Kortlægning af brugen af religiøse/kulturelle betingede hovedbeklædninger, der muliggør en umiddelbar identifikation, fx burka eller niqab”. Rapporten blev afleveret, men holdt hemmelig. Efter nogle måneder lækkede den til pressen, hvor den gav anledning til en ophedet debat og hårde angreb på forskerne, som dog forblev tavse. Adspurgt af en journalist forklarede dekanen: ”Vi har sådan en hemmelighedsklausul og har lovet at holde den fortrolig, indtil arbejdet er færdigt i udvalget. Det står i den kontrakt, vi har skrevet under på” (Berlingske d. 12. januar 2010; Forskningsfrihed s. 317. Jeg har set rapporten, kontrakten og mailet med institutleder).

3.       2010. Tre forskere i pædagogisk filosofi ved AU blev fyret med den begrundelse, at deres forskning iflg. institutlederen ikke var ”relevant”. I en klagesag afgjorde tilsynsmyndigheden, at det var institutlederens prærogativ suverænt at afgøre relevans, og at der ikke er krav om at forklare ”på hvilken måde den pågældendes forskning vurderes til ikke at være relevant”. Inden klagen nåede videre i systemet, blev de tre genansat (s. 305ff).

4.       2014. En professor i akustik ved AAU påviste gener med lavfrekvent støj fra store vindmøller. En direktør fra vindmølleindustrien ringede til rektor på AAU og forlangte professoren fyret. Professoren blev fyret (s. 301ff).

5.       2016. En professor i geofysik ved KU blev fyret med de begrundelser, 1) at han havde rådgivet en post doc om, at man godt må udtrykke kritik af ledelsen i APV-undersøgelser og 2), at han havde brugt privat mail til arbejdsrelateret kommunikation. Fyringen blev underkendt i det arbejdsretlige system. Han fik erstatning, men blev ikke genansat, og den ulovlige fyring fik ingen konsekvenser for den ansvarlige dekan. Sagen gav international genlyd, bla. med to artikler i Nature og godt 1500 underskrifter fra forskere i mere end 50 lande (s. 311ff).

6.       2016. Skandalen med ”de dobbelte mundkurvskontrakter” i forbindelse med sagen om landbrugspakken (kendt som ”gyllegate”), der kostede Eva Kjer Hansen ministerstolen. Flere hundrede forskere ved mindst fem universiteter havde gennem mindst 10 år uden lovhjemmel været underlagt tavshedsklausuler, der krænkede forskningsfriheden i kontrakter med styrelser og ministerier (jf. ovennævnte sag om burkarapporten). Kontrakterne blev ændret, men krænkelser dukker fortsat op (s. 189-204).

7.       2017. Et projekt på IFRO, KU, om regulering af landbrug havde en bevilling fra SEGES (et L&F-organ). Institutlederen havde skrevet under på en kontrakt med følgende tekst: ”Leverandørens medarbejdere skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES' interesser i relation til aftalens omfang og indhold”. Universitetet fik påtale fra tilsynsmyndigheden for ikke at have levet op til universitetslovens krav om at værne om forskningsfrihed og videnskabsetik. Institutlederen afviste at have gjort noget forkert: ”Det her er en købskontrakt. De har købt en reol, vi skal levere en reol”, udtalte han til Information (s. 346f; Forskerforum 2018, jan./febr. s. 12).

8.       2019. Oksekødsrapporten, AU. Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i omstridt oksekødsrapport, der skulle nedtone oksekøds klimabelastning. Dokumenter afslørede, at landbrugslobbyen hele tiden havde spillet en fremtrædende rolle i projektet. Rapporten måtte trækkes tilbage, og senere fratrådte en institutleder. En efterfølgende intern undersøgelse af samarbejdsprojekter mellem AU og L&F viste, at armslængde var krænket i 34 ud af 55 rapporter (Information 2019-2021, en serie artikler).

9.       2019. Bæredygtigt Landbrug anlægger injuriesag mod professor Stiig Markager, AU, fordi han i et debatindlæg i Berlingske har skrevet: ”den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 ton pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”. Bæredygtigt Landbrug taber sagen.

10.   2019-2021. ”Københavns Universitet kritiseres for svigt i sag om parasitter i kød. Overlod styringsbeføjelser til ansatte i L&F. Et forskningsprojekt om parasitter i dansk svinekød endte i beskyldninger om tvivlsom forskning, aftalebrud og manipulation med data. Kritikere beskylder dansk landbrug for at mørklægge problemet”. Forskere ansat i L&F deklarerede ikke at have interessekonflikt. (Berlingske februar 2021). Alle datarettigheder blev overtaget af L&F, der afviser at give adgang til data. Ikke engang hovedvejlederen fra KU kunne få adgang, og valgte at fratræde. Praksisudvalget på KU afviste i 2022 at behandle klage over manglende dataadgang.

11.   2020. I en undersøgelse blandt 1300 ph.d.-studerende fra fem europæiske melder en tredjedel, at de har skrevet en person på som medforfatter, som ikke har leveret et væsentligt bidrag til forskningen, et krav som man skal kunne opfylde som forfatter. Det sker, fordi de ph.d.-studerende enten mener, det er forventet af dem, eller fordi de føler, at en forsker højere oppe i hierarkiet har beordret dem til det.

12.   2021, august. Til Avisen Danmark udtalte Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet: ”Jeg synes Pakistan er blevet rost lige lovligt meget taget i betragtning, at det er Pakistans skyld, at Kabul er faldet. Det er Pakistans skyld, at Danmark har mistet 44 mand i Afghanistan. Havde det ikke været for Pakistan, så havde der ikke været noget Taliban.” Det var efter at bla. forsvarsminister Trine Bramsen havde rost Pakistan for hjælpen i forbindelse med redningen af danskere ud fra Kabul efter tilbagetrækningen fra Afghanistan. Iflg. anonyme kilder i ministeriet, refereret af bla. Weekendavisen, fik Peter Viggo Jakobsen at vide, at Bramsen havde udtrykt et ønske om, at han fandt sig et andet job eller skruede ned for sin offentlige profil. Alternativt kunne Forsvarsakademiet risikere en omstrukturering med uheldige konsekvenser for Institut for Strategi og Krigsstudier, hvor Jakobsen er ansat.

13.   2021-22. Ingeniørrapport fra AU om altannedstyrt. ”Professorer blev bedt om at fjerne konklusion om potentielt livsfarlige altaner i en rapport bestilt af Bolig- og Planstyrelsen.” Universitetet havde i kontrakten givet styrelsen ret til at bestemme, hvornår rapporten måtte offentliggøres. (Ing.dk 25. maj).

14.   2022 Forår. PAND - Foreningen af Ph.d.-studerende lancerede kampagnen ”pleasedontstealmywork”. På et par uger modtog kampagnen vidnesbyrd fra 107 forskere fra hele landet på tværs af fag og universiteter om forskellige grader af pression fra ældre forskere om forfatterrettigheder. Det er overvejende beretninger fra yngre forskere om ældre forskerkollegers faglige overgreb.

15.   Berlingske 12. aug. 2022, omtalt i kronik af Heine Andersen: ”Mere bekymrende er det dog, hvad Henrik Dahl ifølge et internt referat har sagt på et møde mellem ham selv og prorektor på Københavns Universitet. Mødet blev afholdt i en serie af møder mellem prorektor og forskningsordførerne fra Folketingets partier og fandt sted den 6. oktober 2021. Henrik Dahl (HD) er blandt refereret således: » Drøftelse af Magt og Muligheder - rådgivning fra RUC [rapport til Udlændinge og integrationsministeriet, 2021] . HD: Vi er nødt til at slå hårdt ned på den slags, udemokratisk, heldigvis tog Tesfaye sagen alvorligt«. Det må opfattes enten som en truende bemærkning fra et medlem af landets lovgivende forsamling eller en opfordring til en højt placeret universitetsleder om at »slå hårdt ned« på bestemte typer af forskning (eller begge dele). Det er bekymrende. Jeg har i Facebook-gruppen »Humboldtforum«, hvor Henrik Dahl også er medlem, spurgt ham, om det er rigtigt, at han har sagt sådan. Efter flere forsøg og opfordringer fra andre lykkedes det at få et slags svar den 5. december 2021. Det lød således: »En løsrevet sætning fra en samtale på 30-45 minutter (hvor KU havde inviteret sig selv ind på Christiansborg) spændende over en lang række emner«. Sætningen findes et stykke nede i tråden. Sætningen bekræfter, at mødet har fundet sted, og formuleringen lader forstå, at Henrik Dahl i hvert fald ikke benægter at have sagt noget sådant.

16.   2023, januar. ”Yngre forsker blev skrevet ud af historien om fund af ny hjernehinde ….. Den brasilianske forsker Anna Xavier hævder iflg. Weekendavisen, at fundet af en ny hjernehinde også var hendes fortjeneste. Det var ellers den 80-årige stjerneprofessor i neuroanatomi og tidligere rektor for Københavns Universitet, Kjeld Møllgård, der i starten af året turnerede i medierne med overskrifter om, at lærebøgerne nu skal skrives om”. Sagen verserer, så vidt jeg (Heine) ved i Praksisudvalget, KU (flere medier: WA, Universitetsavisen, Forskerforum).

17.   2023 oktober. ”På Jyllands-Posten har vi fredag besluttet at deklarere alle udsagn af Sune Haugbølle som værende israelkritiske” (JP 22. okt. 2023). DR traf lignende beslutning.

18.   2023 november. Rapport om svinekød fra AU: ”DC’S [Danish Crowns] FORVENTNINGER OM UDKOMME: Helt overordnet har vi ønsket at få gennemført denne sammenlignende livscyklusvurdering for at kunne anvende det i markedsføringen. Inspirationen hertil var hentet fra oksekødsprojektet fra 2015”. DC leverede en række data, og en miljøchef fra DC fik lov af få indført en række rettelser i rapporten før publicering (DanWatch 3. november og Politiken. Rapporten blev brugt i en reklamekampagne, der nu verserer i retssag om vildledende markedsføring, og er ikke trukket tilbage.

19.   NOVO-sager 2024. Frihedsbrevet afdækker sager, hvor overlæger fra Hvidovre optræder som forfattere, på NOVO-styrede projekter, der anbefaler NOVO-slankepiller.